Kapitel 1
Hvordan man lærer et sprog dybt og effektivt 1
1.1 Læring i sammenligning 2
Forskellige sprog, forskellige regler 2
Sande og falske værdier i C- og Ruby-sprog 3
Sande og falske værdier i Java 3
1.2 At lære af historien 4
Forstå formålet med sprogdesigneren 4
Vi ved ikke, hvilket sprog vi skal lære 4
Lær, hvad der virker på forskellige sprog 5
1.3 Resumé 6
Kapitel 2
Historien om programmeringssprogenes fødsel 7
2.1 Historien om programmeringssprogenes fødsel 8
Tilslutningskabel 8
Program indbygget 9
Fortran-sproget kom ud som nummer 10
2.2 Årsager til fremkomsten af programmeringssprog 11
Dovenskab: En af de tre dyder ved en programmør 11
Sprog har deres egne bekvemmeligheder 12
2.3 Resumé 13
Kapitel 3
Grammatikkens fødsel 15
3.1 Hvad er syntaks 16
Operatørprioritet 16
Syntaks er et regelsæt udført af sprogdesignere.17
3.2 Stack Machine og Fjerde Sprog 17
Beregningsproces 18
Sådan udtrykker man beregningsrækkefølgen 18
Stack Machine 19 er stadig i brug nu
3.3 Syntakstræ og Lisp-sprog 20
Beregn flow 20
Hvordan man udtrykker rækkefølgen af beregninger 20
Syntax tree 21 er stadig i brug
Kolonne For at bekræfte, om forståelsen er korrekt, skal du først udtrykke den 23
3.4 Suffiksnotation 24
Grammar Analyzer 24
Konkurrence i Regler 25
Klumme Når du ikke ved, hvad du skal studere 25
3.5 Resumé 26
Kapitel 4
Proceskontrol af programmet 27
4.1 Fødslen af struktureret programmering 28
4.2 Før fødslen af if-udsagnet 28
Hvorfor findes der et if-udsagn 28?
Hvorfor er der hvis... else-udsagn 30
4.3 Mens udsagn - gør gentagne gange udførte udsagn mere præcise 33
Udtryk ved brug af while-udsagn 33
Udtryk uden brug af while-udsagn 34
4.4 For udsagn - gør while-udsagnet med stigende værdi mere kortfattet 35
Udtryk ved brug for udsagn 35
Udtryk, der ikke bruges for udsagn 35
foreach - styrer løkkeoperationer baseret på det objekt, der behandles 36
4.5 Resumé 37
Kapitel 5
Funktion 39
5.1 Funktionen 40
Let at forstå – som en organisation 40
Let at genbruge – ligesom dele 41
Kendetegn ved genbrug i program 41
5.2 Returkommando 42
Fødselen af funktioner 43
Dedikeret hukommelse 44 til optagelse af springdestinationer
Kolonnefunktion navngivning 45
Stack 45
5.3 Rekursive kald 47
Effektiv håndtering af indlejrede strukturer 48
Håndtering af indlejrede strukturer 48
5.4 Oversigt 52
Kapitel 6
Fejlhåndtering 53
6.1 Programmer har også fejl 54
6.2 Sådan kommunikerer du fejl 55
Kommuniker fejlinformation via returværdi 55
Spring til 58, hvis du laver en fejl
6.3 Sætningsstruktur 61 indeholder kode, der kan være forkert
John Goodenoughs Udtalelse 61
Introducerede CLU-sprog 62
Introduktion af C++ Sprog 62
Introduktion af Windows NT 3.1 63
6.4 Udgang kræver kun én 64
Hvorfor 64 endelig blev introduceret
Parvis operation uden udeladelser 64
6.5 Hvornår skal man kaste en undtagelse 68
Utilstrækkelige parametre, når en funktion kaldes 68
Array udkast 69
Kast en undtagelse 70 umiddelbart efter en fejl
6.6 Undtagelse passerer 71
Problem 71 med undtagelseslevering
Inspektionsundtagelser for Java-sprog 71
Årsager til, at undersøgelsesabnormiteter ikke er udbredt 73
Kolonne Konkret viden og Abstrakt Viden 73
Column Learning lægger vægt på langsomt tygning og synkning 74
6.7 Resumé 74
Kolonnestart hvor du skal læse 75
Kapitel 7
Navn og omfang 77
7.1 Hvorfor navnet 78
Sådan vælger du et navn 79
Navnekonflikt 80
Sådan undgår du konflikt 80
7.2 Udviklingen af Scopes 81
Dynamisk Scope 82
Statisk Scope 84
7.3 Er statisk teleskop perfekt 88?
Omfang i andre sprog 88
Problem 89 med indlejrede funktioner
Genbinding af eksterne scopes 91
7.4 Resumé 93
Kapitel 8
Type 95
8.1 Hvad er Type 96?
8.2 Udtryk for tændt og slukket for værdier 97
Opfindelsen af digitale cifre 97
Syv-segment digitalt rørdisplay 98
Abakus 99
8.3 Hvor mange pærer skal der bruges på et digitalt ciffer 100
Fra decimal til binær 100
Oktal vs. Hex 102
8.4 Sådan udtrykker man reelle tal 103
Antal faste punkter - decimalpunktets position bestemmes af 103
Flydende kommatal – Selve værdien indeholder information om, hvor decimaldelen begynder 104
8.5 Hvorfor Type 107 opstår
Ingen genreproblemer 107
Type 108 i det tidlige Fortran-sprog
Sig processorvariabelen type 108
Implicit Typekonvertering 109
8.6 Forskellige udfoldelser af typer 111
Brugerdefineret og objektorienteret 112
Type 112 som funktion
Generiske typer, generiske og skabeloner 113
Dynamisk Type 116
Typeslutning 118
8.7 Resumé 122
Lær oversigten over kolonnen, før du læser detaljerne 122
Kapitel 9
Beholdere og snore 125
9.1 Variæ af beholdere 126
9.2 Hvorfor findes der forskellige typer beholdere 127
Array vs. Linked List 127
Styrker og svagheder ved linkede lister 130
Kolonne Big O-notation – Kortfattet udtryk for forholdet mellem beregningstid og datavolumen 131
Forskelle i sprog 132
9.3 Ordbøger, hashes og associative arrays 132
Hashliste 133
Træ 134
Element-læsetid 136
Der findes ikke en universalløsning 138
9.4 Hvad er Karakter 139?
Tegnsæt og hvordan tegn kodes 139
Kodning 140 før computerens fødsel
EDSAC's tegnkodning er 142
ASCII-æraen og EBCDIC-æraen 142
Japansk kode 144
shift_jis kodning bryder programmet 145
Magi-annotator 147
Unicode bringer det samlede 148
9.5 Hvad er Streng 150?
Pascal-strenge med længdeinformation og C-strenge uden denne information 150
1 tegn er 16 bit Java-sprogstreng 153
Designændring introduceret i python 3 153
Udfordring 154 for Ruby 1.9
9.6 Resumé 155
Kapitel 10
Parallel behandling 157
10.1 Hvad er parallel behandling 158
10.2 Opdeling før 158
10.3 Skiftende to metoder 159
Samarbejdsbaseret multitasking-tilstand – alternativ 159 på den relevante node
Præventiv multitasking-tilstand - skift 160 grader efter en vis tid
10.4 Sådan undgår du løbsbetingelse 160
Tre betingelser for etablering af løbsbetingelser 161
Ingen deling - proces- og aktørmodel 162
Ingen ændringer - const, val, imchange 164
Ingen indgriben 164
10.5 Problemer og modforanstaltninger ved sluser 166
Problem med låse 166
Resolve 167 med hjælp fra transaktionshukommelse
Historien om transaktionshukommelse 168
Transaktionshukommelse efterfølger 169
10.6 Resumé 170
Kapitel 11
Objekter vs. Klasser 171
11.1 Hvad er objektorienteret 172
Objektorienterede konnotationer varierer fra sprog til sprog 172
Objektet er en reel model 174
Hvad er klasse 175?
11.2 Metoder til modellering af aggregeringsvariabler og funktioner 175
11.3 Metode 1: Modul, Pakke 176
Hvad er et modul, pakke 176
Pakkedesignobjekt 177 i Perl
Moduler alene er ikke nok 178
Gem data separat 179
Send en anden hash 179 til parameteren
Sæt også initialiseringsprocessen i pakken 180
Binding af hashes og pakker sammen 181
11.4 Metode 2: Læg funktionen i hashen også 183
Første klasse 183
Sæt funktionen i hashen 184
Opret flere tællere 185
Indsatte delte attributter i prototype 186
Er dette objektorienteret 189?
11.5 Metode 3: Lukning 190
Hvad er lukning 190?
Hvorfor hedder det closure 191?
11.6 Metode 4: Klasse 191
Klasse 192 forestillet af Hall
Klasse 192 på C++-sproget
Funktionen Beskrivelsers rolle 193
De tre hovedfunktioner for klasse 193
11.7 Resumé 194
Kapitel 12
Arv og genbrug af kode 195
12.1 Hvad er arv 196?
At arve forskellige implementeringsstrategier 197
Arv er et tveægget sværd 199
Richters Subsistensprincip 199
12.2 Flertals Succession 201
En ting er i flere klassifikationer 201
Multiple inheritance er meget praktisk til implementering af mode reuse 202
12.3 Problemet med flerarvearv - Der er stadig konflikt 203
Workaround 1: Deaktiver multiple inheritance 205
Workaround 2: Søg 207 sekventielt
Workaround 3: Blandet behandling 211
Workaround 4: egenskab 213
12.4 Resumé 216
Klumme kapitel for kapitel fra bunden 217
Links:https://pan.baidu.com/s/1PN5Kicx4DdUgFOYQfr1yzQ&shfl=sharesetUdtrækningskode:Turister, hvis I vil se det skjulte indhold i dette indlæg, så vær venlig Svar
| 
Opslået på 21/10/2019 10.13.42
|
|
|
Opslået på 21/10/2019 11.06.04
|
